Når jeg rundt omkring på virksomhederne holder foredrag om Generation Y og deres verden, bliver jeg næsten altid mødt med spørgsmål som: “Ja, men når nu de bliver voksne”, “Når nu de får børn og prioritetsgæld”, “Når nu de opdager at man skal følge arbejdspladsens normer og regler”. Der er også altid nogle, der kan fortælle om, at i deres virksomhed opfører Gen Y sig ikke sådan som jeg påstår de er og tænker.

Pointen er, at der er forskel på ønsket adfærd og udvist adfærd. Gen Y er generelt ganske kloge og de ved udemærket godt, at man skal tilpasse sig virkeligheden – så det gør de naturligvis. Som arbejdsgiver/leder skal man blot være meget opmærksom på det spændingsfelt, der opstår mellem den ønskede og den udvidste adfærd. Bliver denne spænding for stor – ja så er det at man risikerer at ‘tabe’ Gen Y’ern. Sådan er det nu iøvrigt nok også for alle andre, men måske er det tolerancen for spænding mindre hos Gen Y og derfor skal der mindre til. Gen Y er også klar til at tage konsekvensen og leve med den.

Måske er den reelle forskel på Gen Y og ‘os andre’, at de finder sig i væsentligt mindre og har en mindre spændingstolerance.

Hvad er dine erfaringer?

Det lyder umiddelbart lige så tosset som fastholdelse af fyrede medarbejdere, men måske giver det alligevel god mening. Danmarks demografiske profil tilkendegiver klart, at vi i en lang periode fremover – well, i hvert tilfælde fra når krisen er forbi – vil stå med en rekrutteringsudfordring, som vil få 2007/2008 til at ligne en sommerlejr. Hvorfor ikke allerede nu tage fat på den opgave? Sørg for at få tilknyttet de unge mennesker til virksomheden/organisationen. Lav samarbejde med skoler, gymnasier og universiteter. Opret grupper på Facebook, brug twitter til at holde dem ajour, inviter dem til sommerfest, oktoberfest, krebsegilde, påskefest og juletræsfest.

Hvad tror du?

Har du din historie klar? Generation Y vil ikke have et job – de vil have en ’sag’. Du skal ikke sælge jobbet, men historien om virksomheden/organisationen.

Den offentlige sektor har verdens bedste historie – den skal bare sælges rigtigt. Der er ikke meget salg i historien om dårlig løn, slidte rygge, stressede arbejdsdage etc.

Kom ind i kampen og giv dit bud på den gode historie og ikke mindst hvordan den skal fortælles.

Kan man tale om én generation Y? Måske er der større fælles bånd mellem stud.polit. Anna i København og sociologstuderende Aysa  i Teheran end der er mellem Anna og mekanikerlærlig Leif fra Hjørring.

Langt det meste ‘research’ om Generation Y er baseret på højtuddannede – kan konklusioner så bare overføres til andre grupper?

En anden vinkel er alle de Generation X’er, der siger “øh, sådan er vi dag også” – er det fordi de ønsker sig at være unge igen eller har de ret?

Der er flere spørgsmål end svar – vi er nødt til at have en dialog om det!