Ønsket adfærd og udvist adfærd

30 10 2009

Når jeg rundt omkring på virksomhederne holder foredrag om Generation Y og deres verden, bliver jeg næsten altid mødt med spørgsmål som: “Ja, men når nu de bliver voksne”, “Når nu de får børn og prioritetsgæld”, “Når nu de opdager at man skal følge arbejdspladsens normer og regler”. Der er også altid nogle, der kan fortælle om, at i deres virksomhed opfører Gen Y sig ikke sådan som jeg påstår de er og tænker.

Pointen er, at der er forskel på ønsket adfærd og udvist adfærd. Gen Y er generelt ganske kloge og de ved udemærket godt, at man skal tilpasse sig virkeligheden – så det gør de naturligvis. Som arbejdsgiver/leder skal man blot være meget opmærksom på det spændingsfelt, der opstår mellem den ønskede og den udvidste adfærd. Bliver denne spænding for stor – ja så er det at man risikerer at ‘tabe’ Gen Y’ern. Sådan er det nu iøvrigt nok også for alle andre, men måske er det tolerancen for spænding mindre hos Gen Y og derfor skal der mindre til. Gen Y er også klar til at tage konsekvensen og leve med den.

Måske er den reelle forskel på Gen Y og ‘os andre’, at de finder sig i væsentligt mindre og har en mindre spændingstolerance.

Hvad er dine erfaringer?





Nedlæg HR-afdelingerne!

28 08 2009

Der var en gang, hvor alle skulle have kvalitetsafdeling fordi kvalitet var vigtigt og TQM vare svaret på alle bønner. Så opdagede mange, at det var bedre hvis der var kvalitet i hele virksomheden i stedet for kun i en afdeling.

Det samme med HR. Human Relations betyder menneskelige relationer. Og er det ikke enhver lederes første og mest fornemme opgave at have relationer til sine medarbejdere? Hvorfor tager de så ikke det ansvar i stedet for at outsource det til en HR-afdeling? Måske ligger en del af svaret i at rigtigt mange ledere er havnet i deres højryggede kontorstol med armlæn fordi de har været dygtige fagfolk og ikke fordi de har udvist særlige evner i at lede andre mennesker. Mange kan slet ikke lede og nogle har sikkert slet ikke lyst, men hvis man vil i verden frem, så er mantraet at man skal være leder og have medarbejdere – jo flere jo finere.

Tilbage med anvaret for de menneskelige relationer til lederne (og skift de ledere, der ikke kan klare det, ud).

Der er nogle rent administrative rutiner omkring vedligeholdelse af adresser på medarbejdere, arkivering af MUS-skemaer etc., men det kan en administrativ medarbejder – måske fra Økonomi – sagtens klare.

Tror du på den?





Jobindex – vær med til at kåre Årets Web-jobannonce!

10 08 2009




Jeps, så faldt arbejdsløsheden (en lillebitte smule)

7 08 2009

“From the household survey, the civilian unemployment rate unexpectedly slipped to 9.4 percent from 9.5 percent in June and was below the consensus projection for 9.7 percent. The decline was due to a sizeable drop in the labor force.” – kilde: http://www.nasdaq.com/asp/econodayframe.asp?page=http://anasdaq.econoday.com/byshoweventfull.asp?fid=437992&cust=nasdaq&year=2009

og også i Danmark:

3F melder om ca. 900 færre arbejdsløse 3F’er – kilde: http://forsiden.3f.dk/article/20090807/NYHEDER/588226860/2140/NYHEDER





Så vender det…

6 08 2009

I dag er dagen, som er udpeget til at være afslutningen på krisen – herunder er en hurtig status:

di.se har en artikel om Trichets “Nu vender det…” http://di.se/Avdelningar/Artikel.aspx?ArticleID=200986\347481&sectionid=Ettan

borsen.dk melder om gode jobtal fra USA… http://borsen.dk/okonomi/nyhed/163005/ (se også CNBC på http://www.cnbc.com/id/32311870)

og Børsen TV melder at konkurskurven er knækket… http://borsentv.dk/okonomi/clip/5419





Det handler om arbejdsglæde

4 08 2009

Der er næppe noget, der har lavere værdi end en brugt sommerferie – det skulle da lige være aktier i Roskilde Bank. For rigtigt mange danskere er ferien overstået og skrivebord, produktionslinie eller værktøjskasse kalder.

Alexander Kjerulf – Chief Happiness Officer – var på skærmen igår med gode råd omkring hvordan man bevarer sin arbejdsglæde og den positive energi, som man har med sig hjem i feriebagagen. Hvis du så det og synes at Alexander havde nogle fine pointer, så check hans blog – den er fyldt med energi og mange gode indlæg. Find linket i link-oversigten.

En af Alexanders hovedpointer er, at man skal forlade et job hvis man ikke er tilfreds med det. Lad være med at brokke og surmule, men gør noget ved det. Sammenholdt med artiklen på Business (http://www.business.dk/article/20090803/karriere/90803055/) i dag, giver det bestemt stof til eftertanke. Kender du nogle, som er utilfredse med deres job, men som ikke tør skifte pga. usikre tider? Lad mig høre…





Run Like This Is The End Of The Crisis

13 07 2009

Lidt sent, men naturligvis skal der også være et indlæg på min blog omkring ‘krise-løbet’. På Facebook har jeg oprettet en gruppe “August 6th – just after lunch” http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=80628876565&ref=ts hvor foreløbig 106 har tilmeldt sig. Sigtet er at markere tidspunktet for hvornår krisen slutter. Som opbakning til dette, har jeg initieret løbet “Run Like This Is The End Of The Crisis”  http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/event.php?eid=94278453090 . Vi løber 10 km i ro og mag gennem Københavns gader for at markere, at ‘i morgen er det slut!’. Foreløbig er der 12 tilmeldte. Skal du ikke med?





Sales sales sales

2 06 2009

Det er helt klart, at salg er et hot topic på dette års ASTD konference. Antallet af sessions med salg som emne er overvældende. Hvad skyldes det? I nedgangstider er salg endnu vigtigere? Fårene skilles fra bukkene? Eller hvad tror du?





IT-Jobindex

17 04 2009

IT-Jobindex til dig som har behov for IT-specialister

Danmarks største og mest besøgte jobdatabase kan nu præsentere IT-Jobindex. Med IT-Jobindex ønsker vi at sætte ekstra fokus på et af de segmenter, som virksomheder har udfordringer med at finde relevante medarbejdere til.

For at kunne rådgive og servicere dig bedst muligt, har Jobindex sammensat et team af specialister på IT området. Det betyder at du kan trække på mere end 20 års samlet erfaring med rekruttering af IT-kandidater.

IT-Jobindex ønsker at rådgive, sparre og ikke mindst vidensdele med dig – lige fra konkret rekruttering til kandidatadfærd. Har du spørgsmål eller behov for hjælp er du altid velkommen til at kontakte vores IT-Jobindex team.

IT-Jobindex markedsføres i øjeblikket på landsdækkende TV i uge 17 og 18, så hvis du ønsker at eksponere din virksomhed overfor relevante IT-kandidater, ligger der en oplagt mulighed her.

Vidste du i øvrigt at IT-Jobindex har:

  • Flere end 800 ledige IT-jobs
  • Mere end 100.000 besøgende hver måned
  • Over 29.000 unikke brugere hver måned
  • Over 18.000 aktive kandidater i vores CV-Index med IT-kompetencer
  • Flere end 11.000 aktive IT-kandidater i vores CV-Index med en videregående uddannelse (min. 3 år)

IT-Jobindex ønsker at revolutionere måden at rekruttere medarbejdere på ved at tage udgangspunkt i dine udfordringer og gennem anvendelse af Internettet præsentere det største udvalg af relevante IT-kandidater.





Tja – hvorfor ikke arbejde med fastholdelse af kommende medarbejdere?

4 03 2009

Det lyder umiddelbart lige så tosset som fastholdelse af fyrede medarbejdere, men måske giver det alligevel god mening. Danmarks demografiske profil tilkendegiver klart, at vi i en lang periode fremover – well, i hvert tilfælde fra når krisen er forbi – vil stå med en rekrutteringsudfordring, som vil få 2007/2008 til at ligne en sommerlejr. Hvorfor ikke allerede nu tage fat på den opgave? Sørg for at få tilknyttet de unge mennesker til virksomheden/organisationen. Lav samarbejde med skoler, gymnasier og universiteter. Opret grupper på Facebook, brug twitter til at holde dem ajour, inviter dem til sommerfest, oktoberfest, krebsegilde, påskefest og juletræsfest.

Hvad tror du?