Officiel start

2 06 2008

Menneskemylder ved åbning af ASTD 2008

Selve konferencen startede officielt søndag efter middag. Jeg var inde til et meget spændende foredrag om fastholdelse af talenter. Emnet er mere aktuelt end nogensinde og jeg fik masser af inspiration med hjem. Bagefter var der officiel velkomstreception og jeg mødtes med en af MBA-studerende jeg tidligere har vret mentor for. Han udstiller på den store Expo herovre.

Middag kl. 19.30 – denne gang en lidt mindre gruppe. Dejlig mad og masser af snak om marathon :-)





San Diego Rock’n Roll Marathon

2 06 2008

Fra startfeltet

Once in a lifetime opportunity. Sådan tror jeg det kan beskrives. Det var helt fantastisk at opleve 21.000 mennesker gøre klar til dette kæmpe løb. Snakken gik og lydniveauet var højt indtil den amerikanske nationalsang lød. Så rettede alle ryggen, holdt mund og lagde hånden på hjertet. Ved den sidste strofe “and the land of the brave” brød 21.000 mennesker ud ud i vild jubel. Det var så nakkehårene rejste sig.

7.000 af deltagerne løb som fundraisere for en leukemi-forening og rundt omkring stod leukemi-patienter og råbte “tak!”. 150 Elvis’er løb med – det var verdensrekord og for hver kilometer stod et rockband og gav koncert for fuld hammer. Langs hele ruten stod publikum og heppede og stemningen var fantastisk.

http://www.rnrmarathon.com/home.html

Jeg kom hele vejen igennem – en noget langsom tid, men varmen og bakkerne slog nok benene væk under mig – og s var det kun 14 dagen siden jeg løb mit første Marathon i København.





Lidt bagud – her er en update

2 06 2008

Lørdag morgen var Jobindex vært ved en lækker vaskeægte californisk brunch med alt hvad dertil hører. 33 af deltagerne var mødt op – ikke alle var ankommet og andre havde andre planer. Det var hyggeligt og meget afslappet. Umiddelbart herefter gik vi samlet over for at hente vores registreringsbadges og vores ‘taske’. Den var fyldt med junk, men indeholdt dog også den store bog, der giver oversigt over alle de udbudte sessions.

Ved 12-tiden samledes vi igen og jeg lavede en workshop om Generation Y – vi havde en god dialog og kom bla. ind på Twitter, Facebook, Actics og andre sociale medier. Senere har det vist sig at mindst 2 af de officielle sessions har præcis de samme betragtninger om Gen Y som jeg – det er da rart at vide. rekruttering-af-genereation-y-astd

Lørdag eftermiddag skulle jeg prøve løbeformen af efter Copenhagen Marathon for 14 dage siden. Den var i orden. Derfor tilmeldte jeg mig San Diego Rock’n Roll Marathon som skulle starte søndag morgen 06.30. Hvornår skulle jeg igen få mulighed for at deltage i dette?

Sent på dagen mødtes et par stykker ved poolen og småsludrede – mange havde været ude og shoppe – igen!

Jeg valgte at gå tidligt i seng for at være klar til søndag morgen..





Åh nej, mit kamera har tabt en masse billeder

2 06 2008

Der er kun 3 fotos i mit kamera her til morgen og det er dem, som jeg lige har taget! Så er billederne af udsigten, limousinen fra shoppingturen, San Diego Marathon (rock-bands, Elvis, Stars’n stripes m.m.) væk… Det er næsten ikke til at bære.





Dejlig middag

31 05 2008

En rigtig fin afslutning på en lang og strabadserende dag. En gruppe på 14-15 sultne danskere opsøgte en dejlig steak-restaurant i Seaport Village – 500 m fra hotellet. God mad, godt selskab…





Det store shopping race

31 05 2008

Plads til 20!

Fredag var aftalt som shoppingdag. Jobindex har booket en limosine – en forlænget SUV med plads til 20 passagerer og med diskolys i taget og fuld bar (den var dog tom). 24 købelystne danskere klemte sig ind og så gik det sydover mod den Mexicanske grænse til Las Americas. Vi havde meldt vores ankomst på forhånd, så vi fik udleveret rabathæfte og kort over outlet’et og så ellers bare derud og shoppe, 12.30 mødtes vi kort til frokost – videre shopping og så hjem igen ved 3-tiden efter 5 timers powershop. På hjemturen skulle vi lige til Apple Store for at købe en bunke iPods – iPhone var udsolgt!!! og så lige til Best Buy for at købe kamera’er m.m. I alt næsten 6 timers shopping.

Næste rendevouz bliver 19.30 til spisning.

PS! Der er Rock’n roll Marathon på søndag – deltager jeg…?





Vel ankommet til ASTD 2008, San Diego

31 05 2008

Torsdag mødtes vi i lufthavnen, spændte og forventningsfulde. Gruppen bestod af godt 25 personer ud af de ialt 69 i den danske delegation. Resten kommer på andre tidspunkter og/eller ad andre ruter. En enkelt nåede lige at blive kaldt tilbage på job inden han checkede ind, men han kommer senere…

24 timer senere sidder de 9 stærkste og deler lidt supper og en flaske vin inden vi alle nærmest kravler i seng.