Det er helt klart, at salg er et hot topic på dette års ASTD konference. Antallet af sessions med salg som emne er overvældende. Hvad skyldes det? I nedgangstider er salg endnu vigtigere? Fårene skilles fra bukkene? Eller hvad tror du?
Sales sales sales
2 06 2009Kommentarer : Leave a Comment »
Tags: ASTD, salg, trend
Kategorier : ASTD, Business
Prom night
30 05 2009Fællesspisning på Nicks. Afsted i taxi/van til Washington Harbour – spændende sted med masser af mennesker i godt humør. Midt i restauranten sad en stor gruppe meget unge og meget fint klædte drenge og piger. Pigerne i flotte kjoler og med blomsterbånd om håndledet, drengene i smoking med vest og det hele. Det var Prom Night! Så faldt ti-øren også mht. hvorfor det var så svært at finde buser og limousiner til udlejning i dag. Skægt at se et så amerikansk fænomen i ‘real-life’.
Efter middagen havde vi det sædvanlige kaos med opdeling af regninger, men efter megen regnen frem og tilbage lykkedes det dog!
Kommentarer : Leave a Comment »
Tags: prom night, restaurant
Kategorier : ASTD
Shopping for alvor
30 05 2009Efter Det hvide Hus skulle vi til Leesburg for at shoppe igennem. Vi fik klemt 28 personer ind i en 24 personers bus ved at låne ekstra stole fra hotellet. Ikke meget sikkerhed i det, men vi kom frem. 3 timers powershopping og så retur igen med poser og pakker. Det viste sig at det var hotellet, der havde glemt at give mig beskeden fra Det hvide Hus om torsdagen, så efter shopping fik vi overtalt dem til at yde på drinks i baren til alle de trætte danskere. Hyggeligt.
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD
Det hvide Hus ringer…
30 05 2009Fredag morgen ringede telefonen på værelset. Det var det Det hvide Hus (ja, DET Hvide hus!) med en vigtig meddelelse… Så retter man lige ryggen og spidser ørerne. Beskeden var, at vores besøg kl. 9.00 var ændret til kl. 7.30! Klokken var nu 7.10 – der skulle handles hurtigt for at få givet beskeden videre til 23 deltagere fordelt på 2 hoteller. Vi måtte løbe derned – ca. 2 km, men alle kom ind og fik en kæmpe oplevelse. Det er et fantastisk flot sted og man kunne næsten mærke historien på vejen gennem de forskellige rum. Så snart vi var ude igen, blev alt rullet tilbage og familien Obama kunne fortsætte deres familieliv i de stuer vi lige havde været i! Senere på dagen var Barak Obama i CNN i et live interview optaget i det blå værelse, hvor vi stod nogle timer tidligere. Cool!
Kommentarer : Leave a Comment »
Tags: ASTD, det hvide hus, obama
Kategorier : ASTD
ASTD 2009 er i gang
30 05 2009Afgang fra København torsdag morgen/formiddag – alt kørte efter planen og vi ankom i fin tid til Washington DC. Ud over lidt ekstra kontrol for fødevarer og bortkomst af Susans taske og kuffert, gik det fint. Susan fik sine ting igen efter en snak med en flink politimand… Supertæt trafik ind til hotellet, sen middag på en kineserrestaurant og så hjem i seng. Kl. 22 lokal tid er godt nok sent dansk tid!
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD
ASTD 2009
5 03 2009Skal du med til ASTD 2009 i slutningen af maj? ASTD Danmark arrangerer en fælles tur med afgang fra København 28. maj og ankomst tilbage i København 5. juni. Sidste år var vi 66 ‘delegerede’ i gruppen på turen til San Diego. Udover et tætpakket program med stort set alt inden for træning & uddannelse, var der også tid til et marathonløb – San Diego Rock’n Roll Marathon – shoppingtur i limosine, baseball og masser af socialt samvær på restauranter og ved poolen.
Arbejder du med HR, så bør du overveje at deltage – kontakt mig gerne for yderligere oplysninger.
Kommentarer : 2 kommentarer »
Tags: ASTD, HR
Kategorier : ASTD
Retur i Danmark
6 06 2008Tirsdag var min sidste dag på ASTD 2008. Morgenen startede med Patrick Lencioni. jeg havde aldrig hørt om ham, men det viste sig hurtigt at der var tale om en ualmindelig dygtig foredragsholder. Han holdt hele salen med knap 10.000 mennesker i sin hule hånd. Morsomt, flydende og knivskarpt. Jeg strøg direkte op og købte to af hans bøger. Derefter seminarer om CV-skrivning, jobsøgning på nettet m.m. En god lang dag!
Aftenen bød på den oficielle ASTD fest, der skulle afholdes i SeaWorld. Vi stod i kø for at komme med busen, vi stod i kør for at komme ind i SeaWorld, vi stod i kø for at få mad (koldt og ringe kvalitet), vi stod i kø for at komme ind til det store spæhugger-show og vi stod i kø for at komme med bussen hjem igen. Ikke en overvældende positiv oplevelse, men heldigvis var selskabet godt og humøret højt. Og så er det et imponerende show med Shamu – spækhuggerne.
Tidligt op onsdag morgen og 16 timers rejse hjem til Danmark. Slut på en fantastisk tur.
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD
Fotos fundet!
3 06 2008Memory-kortet sad løst, alt er godt
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD
Baseball
3 06 2008Jeg er sikker på at reglerne i dette spil er lavet så indviklede og uforståelige for at voksne, halvtykke mænd kan få en undskyldning for at spille rundbold! Vi var 26 afsted – lidt billetkludder, men det løste sig rimeligt. Selve spillet er noget kedeligt, men stemningen på stadion er vildt fed. Masser af glade mennesker i alle aldre. Ingen ballade sev om det er en ’stor’ kamp (San Diego Padres vs Chicago Cubs – http://sandiego.padres.mlb.com/index.jsp?c_id=sd)
En sjov oplevelse!
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD, Sport
Første keynote speaker
2 06 2008Meget spændende indlæg af Malcolm Gladwell, forfatter til “The tipping point” og “Blink”. Han havde bla. et bud på hvorfor pladeindustrien har det så skidt – og det handlede ikke om downloads og piratkopiering.
I aften skal vi 26 personer afsted til baseball kamp. De lokale Padres skal spille. Billetterne er bookede og jeg afhenter dem senere eftermiddag.
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : ASTD

