“Det, der er helt forfærdeligt, er, at der tilsyneladende er indgået en overenskomst, som vi vil betragte som social dumping af værste slags, og som underminerer de overenskomster, der eksisterer i forvejen,” siger Verner Lundtoft til Ritzau.
I hans optik giver det nogle skræmmende perspektiver for de ansatte i luftfartsselskaberne.
“Vi behøver ikke længere beskytte os mod østarbejdere eller folk fra Kina, for tilsyneladende er der fagforeninger i Danmark, som er villige til at indgå overenskomster, der svarer til dem man har i lande, hvor der ikke er fagbevægelser,” siger Verner Lundtoft.
Han mener, at overenskomstaftalen for det nye Sterling svarer til det, der er gældende i flyselskaber i Danmark, der endnu ikke har indgået overenskomst. Og derfor kan de ansatte med god ret spørge sig selv om, hvad de skal med en fagforening, fastslår han.
“Vi er jo ekstremt truede, men CAU kommer ikke til bøje under for det her, for vi kommer ikke til at indgå sådanne overenskomster, så vil vi hellere lukke,” siger Verner Lundtoft.