Kanonstart for JOBNDEX

29 06 2007

Så lød startskuddet for handel med Jobindex på First North. Starten var god og aktien gik en anelse i vejret i en pæn handelsvolumen. Skål i champagne og så gælder det om at holde kadencen – så: back to work :-) .

http://www.omxgroup.com/firstnorth/Markedet/Microsite/Instrument_info/?InstrumentId=CSE41392





Bliv medejer af Jobindex

27 06 2007

omsaetning2002-6.gif

Prospekt og andre info til potentielle investorer er nu online på http://www.jobindex.dk/cgi/cv/investor.cgi





Jobindex går på børsen!

26 06 2007

Børsen kan i dag ‘afsløre’ at Jobindex bliver børsnoteret! Det er den foreløbige kulmination på en lang og spændende proces. Nu skal det blive spændende at følge udviklingen herfra. Du kan læse Børsens artikel på http://borsen.dk/finans/nyhed/111706/





ASTD 2007

13 06 2007

ASTD 2007 er vel overstået! En stor konference med over 9.000 deltagere fra det meste af verden. Danmark var flot repræsenteret med over 70 videbegærlige og flittige besøgende.

ATSD Danmark havde arrangeret en fælles tur og Jobindex deltog som ’sponsor’. Det betød, at jeg fik lejlighed til selv at deltage – med stort udbytte både fagligt og socialt. De mange forskellige spor og sessions muliggjorde en vis specialisering, således at jeg kunne fokusere på de emner, som jeg finder særligt interessant: lederuddannelse, tiltrækning af arbejdskraft, motivation etc.

Alle de indtryk er jeg ved at samle til én oversigtspræsentation og den vil jeg lægge på her, når den er klar. Indtil da må du tage mit ord for, at det var en spændende konference og du kan se mine godt 100 fotos fra turen ude i den højre kolonne. Check evt. også www.astd.org hvis du vil vide mere om ASTD og ikke mindst ASTD 2008!





Cykler til Cuba

12 06 2007

En god ven af mig har været på cykeltur på Cuba. Ud over en masse dejlige oplevelser, kom hun også hjem med hovedet fuldt af tanker om hvordan man evt. kunne hjælpe Cubanerne med deres transportproblemer. Det er ikke ualmindeligt med 2-3 timers pendlertid selvom man bor relativt tæt på sin arbejdplads – infrastrukturen er nemlig ikke helt up to date.

Som cyklist var det naturligt for min ven at tænke i cykelbaner og resultatet blev et projekt, der handler om at indsamle gamle, men fungerende, cykler ind og sende dem til Cuba. I første omgang primært til enlige mødre, der på den måde kan få lettet deres dagligdag.

Kig ind på www.cyklertilcuba.dk og overvej om det er på tide at du skifter din havelåge ud med en ny :-)